BEK 1391/2011 · Bekendtgørelse om tilskud til behandling og optræning på Øfeldt Centrene
BEK 1391/2011 Art. 1
Gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer, der er bosiddende i Region Hovedstaden, Region Sjælland samt i en region, hvor regionsrådet har tiltrådt overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Øfeldt Centrene, kan modtage tilskud til behandling, jf. stk. 3, nr. 1 og stk. 4.
Stk. 2. Gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer, der er bosiddende i en region, hvor regionsrådet har tiltrådt overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Øfeldt Centrene, kan modtage tilskud til behandling af muskellidelser, jf. stk. 3, nr. 2 og stk. 4.
Stk. 3. Regionsrådet yder et tilskud på 40 % af det honorar pr. behandlingstime til optræning på Øfeldt Centrene, der er fastsat i overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Øfeldt Centrene, til: 1) Personer, der lider af kroniske lammelser, hvor der ifølge den lægelige vurdering er behov for langvarig optræning af muskler, jf. stk. 1. 2) Personer med muskellidelser lokaliseret til ryg, skuldre og nakke samt til behandling af »tennisalbue« og »kold skulder« samt tilsvarende lidelser i andre led i arme og ben, jf. stk. 2.
Stk. 4. De nærmere vilkår for tilskud, herunder beskrivelse af ydelser, er fastlagt i overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Øfeldt Centrene