BEK 1261/2011 · Bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier
BEK 1261/2011 Art. 20
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 3, stk. 1, § 4, stk. 3-4, § 5, stk. 3, § 7, § 8, stk. 2, § 9, stk. 4, § 10, stk. 1 eller 4, § 12, § 13, eller 2) undlader at efterkomme påbud efter § 14, stk. 1-2 eller 4.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 skal der ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til virksomhedernes omsætning.