BEK 1261/2011 · Bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier
BEK 1261/2011 Art. 14
Foranstaltninger ved konstaterede mangler m.v.
Hvis det generelle hygiejneniveau i slagteriet falder som følge af den inspektion af fjerkræ efter slagtning, som udføres af det virksomhedsansatte kontrolpersonale, herunder hvis det virksomhedsansatte kontrolpersonale ikke udfører de specifikke opgaver tilfredsstillende, eller hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal af virksomhedsansat kontrolpersonale til at udføre de specifikke opgaver i den offentlige kontrol på slagteriet, påbyder embedsdyrlægen slagteriet at afhjælpe de konstaterede mangler indenfor en passende frist.
Stk. 2. Embedsdyrlægen kan i perioden indenfor den i stk. 1 fastsatte frist påbyde slagteriet at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at virksomhedens drift kan fortsætte hygiejnisk forsvarligt.
Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan i perioden indenfor den i stk. 1 fastsatte frist beslutte at øge antallet af tilsynsfunktionærer på slagteriet, hvis det skønnes nødvendigt for udførelsen af de specifikke opgaver i den offentlige kontrol af fjerkræ efter slagtning.
Stk. 4. Embedsdyrlægen kan altid påbyde slagtehastigheden nedsat, hvis det skønnes nødvendigt for at udføre den offentlige kontrol.