Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1251/2011 · Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

BEK 1251/2011 Art. 8

Den folkeoplysende voksenundervisning og tilskud hertil efter folkeoplysningslovens kapitel 4

In KraftAmtlicher Text

Aktiviteter på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer, jf. folkeoplysningslovens § 8, stk. 4, skal adskille sig fra de undervisnings- og tilrettelæggelsesformer, der i øvrigt anvendes inden for den folkeoplysende voksenundervisning, herunder debatskabende aktiviteter. Som fleksible tilrettelæggelsesformer anses åbne studiekredse, åbne studieværksteder, workshops, fjernundervisning m.v.

Stk. 2. Fjernundervisning (fleksibel læring) på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer skal mindst i 30 pct. af undervisningstimerne for det enkelte hold gennemføres i fællesskab, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 3. Fleksible tilrettelæggelsesformer er ikke bundet til de i medfør af folkeoplysningslovens § 52 fastsatte regler om aflønning af lærere og ledere. Lederhonoraret kan højst udgøre 20 pct. af foreningens udgifter til fleksible tilrettelæggelsesformer.

Stk. 4. Deltagere i aktiviteter inden for fleksible tilrettelæggelsesformer skal være tilmeldt et hold, jf. § 2, stk. 2. Alle udgifter til fleksible tilrettelæggelsesformer skal kunne dokumenteres afholdt i forbindelse med aktiviteter på et sådant hold.