BEK 1251/2011 Art. 24
Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012 og har virkning for ansøgninger om tilskud og lokaleanvisning fra finansåret 2012.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1700 af 19. december 2006 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeoplysningsbekendtgørelsen), ophæves, men har dog fortsat virkning for tilskud m.v., der vedrører finansåret 2011 og tidligere.
Stk. 3. Samtidig ophæves: 1) bekendtgørelse nr. 749 af 16. august 1994 om mellemkommunale betalinger for undervisning i henhold til lov om støtte til folkeoplysning, 2) bekendtgørelse nr. 575 af 5. juli 1995 om mellemkommunale betalinger for undervisning i henhold til lov om støtte til folkeoplysning, 3) cirkulære nr. 22249 af 16. november 1988 om aflønning m.v. for lærere ved fritidsundervisning m.v., der ansættes som pædagogisk medhjælp ved amtscentralerne for undervisningsmidler (Til amtsrådene), 4) cirkulære nr. 22170 af 8. marts 1990 om arbejdstidsnedsættelse pr. 1. september 1990 (Til amtsrådene) og 5) vejledning nr. 197 af 27. september 1990 om vejledende forslag til vedtægt for folkeoplysningsudvalget i X kommune.