BEK 1251/2011 Art. 15
Tilskud til private lokaler m.v. efter folkeoplysningslovens kapitel 7
Tilskud efter folkeoplysningslovens § 25 ydes til følgende driftsudgifter: 1) Egne lokaler, herunder haller samt lejrpladser: a) Renter af prioritetsgæld, hvis låneprovenuet anvendes til anlægsudgifter til det pågældende lokale, herunder haller samt lejrpladser. b) Skatter, afgifter og forsikringer vedrørende ejendommen. c) Udgifter til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn. 2) Lejede lokaler, herunder haller samt lejrpladser: a) Det aftalte lejebeløb. b) Afholdte udgifter til almindelig vedligeholdelse ifølge lejekontrakten samt til opvarmning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at eventuelle leje- eller fremlejeindtægter skal fradrages inden beregning af lokaletilskud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at yde tilskud til: 1) Lokaleudgifter i forbindelse med offentlige, entregivende arrangementer. 2) Lokaleudgifter i forbindelse med arrangementer, hvis hovedformål er afholdelse af spil, herunder andespil, bingo og lignende, hvori indgår økonomisk gevinst for foreningen. 3) Udgifter til lokaler, bortset fra svømmehaller, til hvilke andre samtidig har adgang mod betaling.
Stk. 4. Tilskud til rideklubbers udgifter til ridehal og rytterstue ydes efter reglerne i stk. 1-3, idet tilskud til udgifterne til rytterstue dog maksimalt ydes for 1 1/4 time om ugen pr. 5 medlemmer og højst 4 timer pr. dag. Der skal ikke ydes tilskud til udgifter til stald.
Stk. 5. Ved haller forstås idrætshaller, svømmehaller, skøjtehaller, ridehaller, tennishaller og squashhaller. Som haller betragtes endvidere andre tilsvarende lokaler, der er mindst 800 m 2 .