Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1230/2011 · Bekendtgørelse om proms- og rumvarmekriteriet i forbindelse med aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til energispareafgift til proces og kuldioxidafgift, energispareafgift, energiafgift og elektricitetsafgift af rumvarme og varmt vand

BEK 1230/2011 Art. 1

Proms- og rumvarmekriteriet og definitioner

In KraftAmtlicher Text

En virksomhed, der ønsker at indgå en aftale om energieffektivisering og opnå statstilskud til delvis dækning af udgifter til energispareafgift i henhold til bekendtgørelse om aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til energispareafgift i visse virksomheder (herefter energiaftalebekendtgørelsen) på grundlag af § 1, stk. 2, nr. 2, i energiaftalebekendtgørelsen, skal yderligere opfylde bestemmelserne om promskriteriet i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. En virksomhed opfylder promskriteriet ved at have en afgiftsværdi, hvor virksomhedens ikke tilbagebetalte kuldioxidafgift og energispareafgift af energiforbrug til proces, ikke tilbagebetalte kuldioxidafgift, energispareafgift, energiafgift, og elektricitetsafgift af rumvarme og varmt vand samt korrigerede svovlafgift efter fradrag af eventuelle tilskud, jf. § 27, stk. 2, i energiaftalebekendtgørelsen samlet udgør over 4 pct. af dens refusionsgrundlag, beregnet ud fra værdien af virksomhedens salg m.v. med fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v., dog mindst 10 pct. af virksomhedens salg m.v. Ved energiafgifter forstås afgifter i medfør af de i stk. 4 nævnte afgiftslove.

Stk. 3. En virksomhed opfylder rumvarmekriteriet ved at have en afgiftsværdi, hvor virksomhedens ikke tilbagebetalte kuldioxidafgift, energispareafgift, energiafgift og elektricitetsafgift af rumvarme og varmt vand samlet udgør over 2 pct. af dens refusionsgrundlag, beregnet ud fra værdien af virksomhedens salg m.v. med fradrag af virksomhedens indkøb m.v., dog mindst 10 pct. af virksomhedens salg m.v.

Stk. 4. Ved procesformål forstås virksomhedens forbrug af afgiftspligtig varme, brændsler og elektricitet til procesformål, der er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 i lov om afgift af elektricitet.

Stk. 5. Ved tung proces forstås virksomhedens forbrug af afgiftsbelagt varme, afgiftspligtige brændsler og elektricitet, som anvendes i forbindelse med udførelse af en energiintensiv proces, som er optaget på bilag 1 (herefter proceslisten) til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, og hvor virksomheden modtager tilbagebetaling af energispareafgiften efter § 9, stk. 2 eller 4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 6. Ved rumvarme og varmt vand forstås virksomhedens forbrug af afgiftsbelagt varme, afgiftspligtige brændsler og elektricitet til formål, der er omfattet af § 11, stk. 4, 1. pkt., i lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., § 10, stk. 4, 1. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8, stk. 3, 1. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., og § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet.