BEK 1229/2011 Art. 28
Tilsagn om og udbetaling af tilskud
Tilskuddet udbetales med det beløb, der overstiger minimumsgrænserne efter stk. 2.
Stk. 2. Tilskud opgjort efter § 27, stk. 2 og 3, udbetales med det beløb, der overstiger 20.000 kr. Hvis en virksomhed har flere aftaler, udgør minimumsgrænsen 20.000 kr. årligt pr. aftale. Hvis virksomheden indgår en samlet aftale, udgør minimumsgrænsen 20.000 kr. årligt. Ved tilsagn om tilskud med virkning senere end 1. januar reduceres minimumsgrænsen forholdsmæssigt for det pågældende år. Tilskud til virksomheder, der har tiltrådt en fællesaftale, jf. kapitel 7, udbetales uden fradrag.
Stk. 3. Tilskuddet kan udbetales for hver afgiftsperiode efter momsloven. Til virksomheder, der er omhandlet i § 2, stk. 1, i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, eller er registreret efter lov om af elektricitet og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan tilskuddet udbetales månedsvis. Det ikke tilskudsberettigede beløb efter stk. 2 fradrages forlods.
Stk. 4. For tilsagn om tilskud, der ikke har virkning fra begyndelsen af virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven, opgøres tilskuddet fra tilsagnets ikrafttræden til udløbet af første afgiftsperiode efter momsloven på grundlag af virksomhedens afgiftsgrundlag efter kuldioxidafgiftslovens § 9 for samme tidsrum.
Stk. 5. For tilsagn, hvis bortfald ikke er sammenfaldende med udløbet af en afgiftsperiode efter momsloven, opgøres tilskuddet fra afgiftsperiodens begyndelse til tilsagnets udløb på grundlag af virksomhedens afgiftsgrundlag efter kuldioxidafgiftslovens § 9 for samme tidsrum.