BEK 1106/2011 Art. 5
Dagpenge og løbende årlig ydelse efter anordning nr. 991 af 3. oktober 2008 udbetales med virkning fra 1. januar 2012 med et tillæg på 4,9 pct. til den fastsatte ydelse, jf. § 77, stk. 7 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Stk. 2. Fastsættes dagpenge eller løbende ydelse den 1. januar 2012 eller senere, udbetales dagpengene eller ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 4,9 pct. til den fastsatte ydelse, jf. § 77, stk. 7 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
Stk. 3. Dagpengene kan ikke udgøre mere end 3.940 kr. pr. uge, jf. anordningens § 19, stk. 2.
Stk. 4. Den i anordningens § 23, stk. 3 og 4 nævnte godtgørelse for mén forhøjes til 790.500 kr.
Stk. 5. Det i anordningens § 24, stk. 1 nævnte overgangsbeløb ved dødsfald forhøjes til 144.700 kr.