BEK 1022/2011 Art. 27
Inspektioner
Det internationale inspektionshold og de danske ledsagere skal mod behørig legitimation og uden retskendelse have adgang til at: 1) inspicere enhver ejendom, enhver bygning eller ethvert område inden for en bygning, 2) se relevante databaser, dokumenter og akter, 3) interviewe anlægspersonale, 4) tage fotografier, 5) lade godstrafik fra virksomheden standse og kontrollere, 6) indsamle og analysere prøver på virksomheden og at medbringe og anvende måleredskaber og andet teknisk udstyr til indsamling og registrering af oplysninger, 7) efterlade måleinstrumenter og andet materiale på stedet for inspektionen, og 8) indhente alle øvrige oplysninger af betydning for inspektionen.