BEK 1022/2011 Art. 12
Indberetning af oplysninger til Erhvervs- og Byggestyrelsen
Virksomheder, der forventer at fremstille liste 1-kemikalier det kommende kalenderår har pligt til at indberette følgende oplysninger til Erhvervs- og Byggestyrelsen: 1) Navn og adresse på anlægget, navn på ejer eller selskab, der driver anlægget, samt antal fabrikker inden for anlægget. 2) Oplysninger om anlæggets nøjagtige beliggenhed angivet ved koordinater. 3) Entydigt kemisk navn, trivialnavn eller handelsnavn, strukturformel og CAS-nummer (Chemical Abstracts Service), hvis et sådant findes. 4) Den samlede mængde, der forventes fremstillet, anvendt eller oplagret i anlægget af ethvert liste 1-kemikalie, samt angivelse af tidsrummene i hvilket fremstillingen forventes at finde sted og formålet med fremstillingen. 5) Alle forventede ændringer i anlægget eller dets relevante dele i løbet af det kommende år i forhold til tidligere afgivne udførlige tekniske beskrivelser af anlægget.
Stk. 2. Undtaget fra indberetningspligten i stk. 1, er virksomheder, der forventer at fremstille liste 1-kemikalier til forsknings- medicinske eller farmaceutiske formål, og hvor den samlede mængde af liste 1-kemikalierne vil være mindre end 100 g pr. år pr. anlæg.
Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 om forventede aktiviteter i det kommende kalenderår skal indberettes til Erhvervs- og Byggestyrelsen senest den 10. september.