BEK 1015/2011 Art. 4
Rederiet og skibets fører skal sikre, at køretøjer håndteres, placeres og sikres fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Stk. 2. Under hensyntagen til stk. 1 skal håndtering, placering og sikring af køretøjer planlægges således, at blandt andet følgende forhold er tilgodeset: 1) At de besætningsmedlemmer, som indgår, er instrueret og trænet heri, og at de er i stand til at afvikle operationen sikkert, herunder ved afgivelse af de nødvendige vejledninger og instruktioner. 2) At besætningsmedlemmer kan tilse kørsel på vogndækket og placering af køretøjer under hensyntagen til egen sikkerhed. 3) At der findes afmærkning på vogndækket, der suppleret med instruktioner, indikationer fra tekniske systemer eller tilsvarende sikrer, at førere af motorkøretøjer bliver ledt sikkert til den tilsigtede placering i skibet hhv. kan foretage en sikker frakørsel fra samme. 4) At det via instruktioner, opslag eller tilsvarende sikres, at køretøjer bliver afbremset eller sikret, når de er endeligt placeret på vogndækket. 5) At det via instruktioner, opslag eller tilsvarende sikres, at forbrændingsmotorer, herunder i hjælpeaggregater, anvendelse af opvarmningsinstallationer m.v. ikke anvendes i køretøjer, som er endeligt placeret på vogndækket. 6) At passagerer har direkte adgang fra og til deres siddeplads i motorkøretøjet, og at denne adgang kan ske sikkert. 7) At passagerer fra deres køretøj har direkte og sikker adgang til og fra apteringsområder m.v.
Stk. 3. Placeringen af køretøjer m.v. skal ske så: 1) der er fri adgang til transportabelt brandslukningsudstyr på vogndækket, og 2) der til enhver tid kan foretages en effektiv brandbekæmpelse på vogndækket med skibets fastinstallerede og transportable brandudstyr.