BEK 719/2011 · Bekendtgørelse om deponeringsanlæg
BEK 719/2011 Art. 19
Grundlæggende karakterisering, overensstemmelsestestning og prøvetagningsplaner m.v.
Udtagning af prøver i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestningen skal udføres efter en prøvetagningsplan, som affaldsproducenten er forpligtet til at udarbejde i overensstemmelse med DS/EN 14899.
Stk. 2. Prøvetagningsplanen skal udarbejdes af en person med fornøden kompetence, jf. bilag 5.
Stk. 3. Prøvetagningen skal foretages akkrediteret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025 eller af personer, som er personcertificerede i overensstemmelse med DS/EN ISO/IEC 17024, jf. bilag 5.
Stk. 4. DS/EN 14899, DS/EN ISO/IEC 17025 og DS/EN ISO/IEC 17024 indføres ikke i Lovtidende, men kan fås til gennemsyn i Miljøstyrelsen.