Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 558/2011 · Bekendtgørelse om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr

BEK 558/2011 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Produktionsdyr: Klovbærende dyr, dyr af hesteslægten, pelsdyr og fjerkræ. 2) CHR: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Centrale Husdyrbrugsregister 3) CHR-nummer: Et unikt nummer der anvendes i CHR til identifikation af en bestemt geografisk beliggenhed. 4) Ejer: Den, der i CHR er registreret som ejer af en besætning. 5) Opbevaringsplads: Plads til opbevaring af døde produktionsdyr indtil afhentning, hvor dyrene stammer fra en eller flere besætninger på samme CHR-nummer. Opbevaringspladsen skal være beliggende på det CHR-nummer, de døde produktionsdyr stammer fra. 6) Afhentningsplads: Plads til opbevaring af døde produktionsdyr indtil afhentning, hvor dyrene stammer fra besætninger med samme ejer, og hvor besætningerne er fordelt på flere CHR-numre. Afhentningspladsen skal have samme ejer som de besætninger, der leverer døde produktionsdyr til afhentningspladsen. 7) Kølebrønd: Et nedgravet vandtæt anlæg med sider og bund samt et låg, der gør anlægget tilgængeligt for fyldning og tømning ovenfra, og hvor temperaturen ikke overstiger 8° C. 8) Køleanlæg: En container, rum, kølebrønd eller anden enhed, hvor temperaturen ikke overstiger 8° C, og som anvendes til opbevaring af døde produktionsdyr, indtil afhentning. Køleanlæg kan benyttes til opbevaring af døde produktionsdyr fra: a) En eller flere besætninger på samme CHR-nummer. Køleanlægget skal være beliggende på det CHR-nummer, de døde produktionsdyr stammer fra. b) Besætninger med samme ejer, hvor besætningerne er fordelt på flere CHR-numre. Køleanlægget skal have samme ejer som de besætninger, der leverer døde produktionsdyr til køleanlægget. c) Besætninger med forskellige ejere, hvor besætningerne er fordelt på flere CHR-numre. Køleanlægget skal være godkendt som kategori 2 anlæg til håndtering af animalske biprodukter efter biproduktforordningen artikel 24, nr. 1. h). 9) Fryseanlæg: En container, rum eller anden enhed til opbevaring af døde produktionsdyr på frost, indtil afhentning. Fryseanlæg kan benyttes til opbevaring af døde produktionsdyr fra: a) En eller flere besætninger på samme CHR-nummer. Fryseanlægget skal være beliggende på det CHR-nummer, de døde produktionsdyr stammer fra. b) Besætninger med samme ejer, hvor besætningerne er fordelt på flere CHR-numre. Fryseanlægget skal have samme ejer som de besætninger, der leverer døde produktionsdyr til fryseanlægget. c) Besætninger med forskellige ejere, hvor besætningerne er fordelt på flere CHR-numre. Fryseanlægget skal være godkendt som kategori 2 anlæg til håndtering af animalske biprodukter efter biproduktforordningen artikel 24, nr. 1. h). 10) Opbevaringsfacilitet: Fællesbetegnelse for opbevaringsplads, afhentningsplads, køleanlæg og fryseanlæg. 11) Container på køl: Container eller anden enhed til opbevaring af døde produktionsdyr på køl, og hvor afhentning af de døde produktionsdyr i containeren sker fra en opbevaringsplads eller afhentningsplads. 12) Container på frost: Container eller anden enhed på frost til opbevaring af døde produktionsdyr, og hvor afhentning af de døde produktionsdyr i containeren sker fra en opbevaringsplads eller afhentningsplads. 13) Afhentning: Afhentning af døde produktionsdyr til destruktion på et godkendt forarbejdningsanlæg eller til anden bortskaffelse i henhold til biproduktforordningen. 14) Biproduktforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002. 15) Gennemførelsesforordningen: Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv.