BEK 508/2011 · Bekendtgørelse om godkendelse af visse vejanlæg mv.
BEK 508/2011 Art. 6
Før der træffes afgørelse i medfør af § 5, stk. 2, skal der foretages en vurdering af, om udlægget i sig selv, eller i forbindelse med andre anlæg, planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De udlæg, der omfattes af kravet om vurdering, er udlæg som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at udlægget kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere vurdering af udlæggets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område (konsekvensvurdering). Viser vurderingen, at udlægget vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles godkendelse.
Stk. 3. Det påhviler den, der ønsker at gennemføre udlægget, at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen i stk. 1 og konsekvensvurderingen i stk. 2.
Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen finder det nødvendigt, skal konsekvensvurderingen gøres til genstand for høring af offentligheden, myndigheder og organisationer, før der træffes beslutning efter § 5, stk. 2.