BEK 391/2011 · Bekendtgørelse om sikring af kulturværdier i Danmark
BEK 391/2011 Art. 3
Kulturværdiudvalget træffer den endelige administrative afgørelse om udførselstilladelser.
Stk. 2. Kulturværdiudvalget giver udførselstilladelse i de tilfælde, der er nævnt i lovens § 7, stk. 1.
Stk. 3. En overordnet kvalitetsvurdering bør være afgørende ved udøvelsen af skønnet over beskyttelsesværdige kulturværdier, og udvalget skal derfor lægge vægt på, om udførsel vil medføre en alvorlig forringelse af den nationale kulturarv.
Stk. 4. Der skelnes ikke mellem dansk eller udenlandsk ophavsmand, og, hvis ophavsmanden er ukendt, ikke mellem dansk eller udenlandsk oprindelsesland.
Stk. 5. Afslår kulturværdiudvalget en ansøgning om udførselstilladelse, fremsætter udvalget tilbud om erhvervelse af genstanden i overensstemmelse med lovens § 11. I tilfælde af, at en genstand, der er solgt på auktion, overtages i medfør af lovens § 11, vil genstandens værdi være hammerslagsprisen med tillæg af auktionsomkostninger, svarende til købers nettokøbspris.