Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 384/2011 · Bekendtgørelse om koordineret anvendelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter samt ledningsnet i bygninger

BEK 384/2011 Art. 7

Koordineret anvendelse af netelementer og tilhørende faciliteter

In KraftAmtlicher Text

I tilfælde, hvor der under forhandling, jf. § 6, stk. 1, ikke kan opnås enighed mellem parterne om vilkår og pris for den påbudte koordinerede anvendelse, udpeger hver af parterne en voldgiftsmand, der sammen fastsætter vilkår og pris på grundlag af et oplæg fra den myndighed, der har påbudt koordineret anvendelse, jf. § 5, stk. 1. Prisen for den påbudte koordinerede anvendelse fastsættes, sådan at den dækker de omkostninger, som er forbundet med adgangen, herunder dækning af en passende del af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne og en andel af de driftsøkonomisk nedskrevne omkostninger, med tillæg af en rimelig fortjeneste. Ved beregningen af omkostninger og fortjeneste tages der udgangspunkt i principperne i afsnit IV i lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene, jf. stk. 1, træffes afgørelse om vilkår og pris for den påbudte koordinerede anvendelse ved kendelse afsagt af en opmand, som udpeges af præsidenten for den landsret, der i henhold til retsplejeloven, jf. lbk. nr. 1237 af 26. oktober 2010, er værneting for sagen. Opmandens afgørelse træffes på samme grundlag, som fastsat i stk. 1.