BEK 384/2011 Art. 4
Vilkår om dimensionering og placering af netelementer m.v.
En vej-, landzone-, bygnings- eller fredningsmyndighed kan i forbindelse med udstedelsen af en bygge- eller gravetilladelse til brug for nyetablering eller ændring af elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter overfor ansøgeren fastsætte vilkår om den samlede dimensionering og placering af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter med henblik på at gøre efterfølgende koordineret anvendelse mulig efter § 5, stk. 1.
Stk. 2. Der kan alene fastsættes vilkår i henhold til stk. 1 i tilfælde, hvor der ikke foreligger tekniske hindringer for efterfølgende koordineret anvendelse, jf. § 5, stk. 3.