Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 229/2011 · Bekendtgørelse om registrering, betaling og refusion af afgift af vejbenyttelse

BEK 229/2011 Art. 6

Betaling af afgift af udenlandske køretøjer

In KraftAmtlicher Text

Færgeselskaber, rederier m.v., der efter lovens § 9, stk. 1, skal registrere oplysninger til opgørelse af afgift og modtage betaling af afgift af udenlandske køretøjer, kan udføre opgaven i færgehavnene eller ombord på færgen. Færgeselskabets beslutning om, hvor opgaven vil blive udført, skal meddeles til SKAT og leverandøren af det tekniske udstyr til registrering og betaling af afgift.

Stk. 2. Virksomheder, der efter lovens § 9 registrerer oplysninger til opgørelse af afgift og modtager betaling af afgift af udenlandske køretøjer, skal udføre denne opgave efter kontrakt med leverandøren af det tekniske udstyr til registrering og betaling af afgift.

Stk. 3. Rettigheder og pligter, som virksomhederne har ved udførelse af opgaven med at registrere oplysninger til opgørelse af afgift og modtage betaling af afgift af udenlandske køretøjer, følger herefter af kontrakten mellem den enkelte virksomhed og leverandøren af det tekniske udstyr.

Stk. 4. Ved kontant betaling af afgift skal virksomhederne, der er omfattet af lovens § 9, følge leverandørens anvisning for overførsel af kontanterne fra virksomheden til leveran­dør­en, herunder via elektronisk overførsel.