BEK 214/2011 · Bekendtgørelse om tinglysning i andelsboligbogen
BEK 214/2011 Art. 21
Konvertering af papirbaserede dokumenter
Tinglysning af påtegning på et papirbaseret pantebrev kan ske, når det pågældende dokument er konverteret til et digitalt dokument.
Stk. 2. Tinglysningsretten forestår konverteringen af papirbaserede pantebreve, jf. dog stk. 6.
Stk. 3. Anmodning om konvertering af et papirbaseret pantebrev skal indgives skriftligt til Tinglysningsretten.
Stk. 4. En anmodning om konvertering af et papirbaseret pantebrev skal indeholde oplysning om, hvorvidt konverteringen af det pågældende pantebrev er nødvendig for tinglysning af en påtegning på pantebrevet. Tinglysningsretten kan udarbejde en særlig blanket, der skal anvendes ved fremsendelse af anmodningen.
Stk. 5. Ved anmodning om konvertering af et papirbaseret pantebrev skal det originale dokument indsendes til retten sammen med anmodningen om konvertering. Er det originale pantebrev bortkommet, kan der ikke ske konvertering, før der er opnået dom til mortifikation.
Stk. 6. Autoriserede anmeldere kan aflyse papirbaserede pantebreve uden forudgående konvertering. I forbindelse med aflysningen kan der afgiftsfrit ske tinglysning af et tilsvarende digitalt pantebrev. Det er en forudsætning for afgiftsfriheden, at anmeldelsen af det digitale pantebrev sker senest samtidig med aflysningen og senest den 21. marts 2016.