Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 190/2011 · Bekendtgørelse om teknisk forskrift om uddannelse, træning og certificering af officerer i højhastighedsfartøjer

BEK 190/2011 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

Rederiet skal etablere og vedligeholde et uddannelses- og træningsprogram, som sikrer oplæring i de drifts- og sejladsmæssige risici og karakteristika, som er gældende for det højhastighedsfartøj, hvor officeren skal udføre tjeneste. Uddannelses- og træningsprogrammet skal indarbejdes i rederiets sikkerhedsstyringssystem.

Stk. 2. Uddannelses- og træningsprogrammet skal indeholde de særlige uddannelseskrav, der er fastlagt i HSC koden.

Stk. 3. Uddannelses- og træningsprogrammet skal tillige indeholde kravene til den operationelle træning, der skal afvikles som overtallig officer om bord i fartøjet eventuelt suppleret med simulatortræning.

Stk. 4. Den operationelle træning om bord skal tage udgangspunkt i officerens egne erfaringer og kvalifikationer og bør normalt have en varighed på 1 til 2 uger.

Stk. 5. Som opfølgning på uddannelses- og træningsprogrammet skal rederiet ved en operationel test (Type rating) i det relevante højhastighedsfartøj på den rute, hvor der skal udføres tjeneste, sikre sig, at officeren kan varetage alle de sikkerheds- og driftsmæssige opgaver, som er nødvendige i stillingen som officer om bord.