BEK 59/2011 · Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer
BEK 59/2011 Art. 9
Arealudpegninger
FødevareErhverv udpeger inden for Natura 2000-områder arealer, for hvilke der kan ansøges om tilsagn om tilskud (særligt udpegede Natura 2000-arealer til pleje). FødevareErhverv udpeger endvidere hvilke af de særligt udpegede Natura 2000-arealer til pleje, der er 1) særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer, 2) arealer, for hvilke der kan ansøges om et årligt tillæg for særlig fuglevenlig drift, og 3) særligt værdifulde arealer på grund af forekomst af driftsbetinget habitatnatur eller udpegning som driftsbetinget levested i Natura 2000-områder (driftsbetingede Natura 2000-arealer), jf. Natura 2000-direktiverne.
Stk. 2. Uden for Natura 2000-områder udpeger FødevareErhverv særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- og naturarealer.
Stk. 3. Arealudpegninger sker på grundlag af en faglig vurdering fra Naturstyrelsen.
Stk. 4. Senest ved begyndelsen af ansøgningsperioden for ansøgning om tilsagn om tilskud offentliggør FødevareErhverv på FødevareErhvervs hjemmeside de arealudpegninger, der er gældende for ansøgningsperioden for ansøgninger om tilsagn om tilskud.