Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1657/2010 · Bekendtgørelse om gruppeforsikringen i Grønland

BEK 1657/2010 Art. 7

In KraftAmtlicher Text

Gruppeforsikringen yder dagpenge, godtgørelse og erstatning, jf. lovens § 10, for følgerne af arbejdsulykker og erhvervssygdomme til medlemmer og til deres medarbejdende ægtefæller og ansatte. Ved dødsfald ydes erstatning til efterladte ægtefælle eller samlever samt til efterladte børn, jf. lovens §§ 24 - 27.

Stk. 2. Forsikringen giver ret til dagpenge, godtgørelse og erstatning for følgerne af arbejdsulykker, der indtræffer fra og med tilmeldingsdagen, dog ikke ulykker før tilmeldingstidspunktet, og indtil forsikringen er ophørt. Det gælder også selvom følgerne af ulykken først viser sig efter at forsikringen er ophørt.

Stk. 3. Forsikringen giver ret til dagpenge, godtgørelse og erstatning ved erhvervssygdomme, der er forårsaget af påvirkninger, som medlemmet har være udsat for på tilmeldingsdagen eller senere, dog ikke påvirkninger før tilmeldingstidspunktet, og indtil forsikringen er ophørt. Det gælder også, selvom følgerne af sygdommen først viser sig efter, at forsikringen er ophørt.

Stk. 4. Udsættelse for relevante skadelige påvirkninger i perioder, hvor medlemmet har været sikret under gruppeforsikringen efter tidligere gældende regler, medregnes som forsikringsperioder.

Stk. 5. Hvis der i andre tilfælde end de i stk. 4 nævnte hos et medlem konstateres en erhvervssygdom, der må anses for at være forårsaget dels af påvirkninger forud for indmelding i gruppeforsikringen eller efter udmelding af gruppeforsikringen og dels af påvirkninger i perioder med medlemskab af gruppeforsikringen, udmåles erstatningen forholdsmæssigt efter forholdet mellem perioder med medlemskab og perioder uden medlemskab.