Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1652/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler

BEK 1652/2010 Art. 18

In KraftAmtlicher Text

En værdipapirhandler der, på eget eller et koncernselskabs ansvar, udarbejder eller får udarbejdet investeringsanalyser, der sandsynligvis vil blive videreformidlet til værdipapirhandlerens kunder eller offentligheden, skal sikre gennemførelsen af foranstaltningerne i § 16, stk. 5, i forbindelse med de finansanalytikere, der er involveret i udarbejdelsen af investeringsanalysen, og andre relevante personer.

Stk. 2. Finansanalytikere og andre relevante personer må ikke gennemføre personlige transaktioner eller handler på vegne af en anden person i de finansielle instrumenter, som investeringsanalysen vedrører, eller i beslægtede finansielle instrumenter, hvis den pågældende har kendskab til den forventede tidsplan for eller det forventede indhold af investeringsanalysen, der ikke er tilgængelig for kunder, og ikke uden vanskelighed kan udledes af, hvad der er offentligt tilgængeligt, indtil modtagerne af investeringsanalysen har haft mulighed for at handle som følge af denne. Undtaget er handler som market maker, der handler i god tro, og i forbindelse med almindelig market making eller i forbindelse med gennemførelsen af en uopfordret kundeordre.

Stk. 3. I situationer, der ikke er omfattet af stk. 2, må finansanalytikere og andre relevante personer, der er involveret i udarbejdelsen af investeringsanalysen, ikke handle personligt i strid med gældende anbefalinger, med de finansielle instrumenter, som investeringsanalysen angår, eller beslægtede finansielle instrumenter, undtagen i ekstraordinære tilfælde med forudgående tilladelse fra et medlem af værdipapirhandlerens juridiske funktion eller compliancefunktion.

Stk. 4. Værdipapirhandlere, finansanalytikere og andre relevante personer, der er involveret i udarbejdelsen af investeringsanalysen, må ikke modtage præmiering fra personer, der har væsentlige interesser i investeringsanalysens emne.

Stk. 5. Hvis udkastet til investeringsanalysen indeholder en anbefaling eller et kursmål, må udstedere, andre relevante personer end finansanalytikere og andre personer alene se udkastet til investeringsanalysen for at kontrollere, at den overholder værdipapirhandlerens retlige forpligtelser.

Stk. 6. Værdipapirhandleren skal have ordninger, der har til formål at sikre overholdelsen af stk. 2-5.

Stk. 7. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis følgende kriterier er opfyldt: 1) Den person, der udarbejder investeringsanalysen, er ikke medlem af den koncern, som værdipapirhandleren tilhører. 2) Værdipapirhandleren ændrer ikke i væsentlig grad anbefalingerne i investeringsanalysen. 3) Værdipapirhandleren fremlægger ikke investeringsanalysen på en måde, der giver indtryk af, at værdipapirhandleren har udarbejdet den. 4) Værdipapirhandleren kontrollerer, at den, der har udarbejdet analysen, er omfattet af krav, der svarer til kravene i denne bekendtgørelse for så vidt angår udarbejdelse af analysen, eller har indført interne retningslinjer med sådanne krav.