Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1432/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

BEK 1432/2010 Art. 29

Behandling af kundeordrer m.v.

In KraftAmtlicher Text

En værdipapirhandler, der har aggregeret transaktioner for egen regning med en eller flere kundeordrer, må ikke allokere de dermed forbundne handler således, at det skader kundernes interesser.

Stk. 2. Hvis en værdipapirhandler aggregerer en kundeordre med en transaktion for egen regning, og den aggregerede ordre kun delvis udføres, skal værdipapirhandleren allokere de dermed forbundne handler til kunden frem for værdipapirhandleren. Hvis værdipapirhandleren kan godtgøre, at transaktionen uden denne kombination ikke kunne have været gennemført på lige så fordelagtige vilkår, kan værdipapirhandleren allokere transaktionen forholdsmæssigt for egen regning i overensstemmelse med den ordrefordelingspolitik, der er omhandlet i § 28, stk. 1, nr. 3.