Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1432/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

BEK 1432/2010 Art. 24

Afregningsnota m.v.

In KraftAmtlicher Text

En værdipapirhandler, der opbevarer kunders værdipapirer i depot, skal mindst én gang om året sende hver kunde en oversigt over de opbevarede finansielle instrumenter eller midler, medmindre en sådan oversigt er indeholdt i andre periodiske oversigter. 1. pkt. finder ikke anvendelse på indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, i pengeinstitutter.

Stk. 2. Oversigten skal indeholde oplysninger om 1) samtlige finansielle instrumenter eller midler, som værdipapirhandleren opbevarer for den pågældende kunde ved udgangen af det tidsrum oversigten dækker, 2) i hvilket omfang en kundes finansielle instrumenter eller midler har været genstand for værdipapirudlån og lignende, og 3) i hvilket omfang kundenhar indtjent eventuelle beløb som følge af dennes deltagelse i værdipapirudlån og lignende samt grundlaget for denne indtjening.

Stk. 3. Værdipapirhandlere, som opbevarer finansielle instrumenter eller midler, og som udfører porteføljepleje for en kunde, kan medtage den i stk. 1 omhandlede oversigt over kundens aktiver i den periodiske oversigt, værdipapirhandleren skal sende til kunden, jf. § 22, stk. 1.