Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1432/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

BEK 1432/2010 Art. 19

Kend din kunde princippet

In KraftAmtlicher Text

Når en værdipapirhandler alene modtager, formidler eller udfører en kundes ordrer med eller uden accessoriske tjenesteydelser (execution only), kan værdipapirhandleren undlade at opfylde forpligtelserne i §§ 16-18, hvis betingelserne i nr. 1-4 er opfyldt: 1) Tjenesteydelsen skal vedrøre a) aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller på et tilsvarende tredjelandsmarked, b) pengemarkedsinstrumenter, c) gældsinstrumenter, der ikke omfatter et afledt instrument, d) andele i investeringsforeninger eller tilsvarende investeringsinstitutter omfattet af rådets direktiv 85/611/EØS (UCITS), jf. bilag 8 i lov om værdipapirhandel, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, eller e) andre ikke komplekse finansielle instrumenter. 2) Tjenesteydelsen skal ydes på kundens initiativ. 3) Kunden er underrettet om, at værdipapirhandleren ikke har pligt til at vurdere det leverede eller tilbudte instruments eller den ydede eller tilbudte tjenesteydelses hensigtsmæssighed, og at kunden derfor ikke nyder godt af beskyttelsen efter reglerne i §§ 16 og 17. Denne information kan gives i en standardiseret form. 4) Værdipapirhandleren opfylder forpligtelserne i § 72, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, samt bekendtgørelser udstedt i medfør af § 72, stk. 5, i loven.