Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1432/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

BEK 1432/2010 Art. 12

Specifik information om aftalevilkår og finansielle instrumenter

In KraftAmtlicher Text

Værdipapirhandlere skal, når det er relevant, give kunderne en generel beskrivelse af de finansielle instrumenters art eller den foreslåede investeringsstrategi og de dermed forbundne risici. Beskrivelsen skal sætte kunden i stand til at træffe investeringsbeslutninger på et informeret grundlag. Beskrivelsen skal, når det er relevant i forhold til det specifikke type instrument samt kundens status som enten detailkunde eller professionel kunde, jf. § 4 og kundens vidensniveau, omfatte følgende: 1) Risici ved de specifikke typer instrumenter, herunder en forklaring af gearing og dens virkninger samt risikoen for at miste hele investeringen. 2) Kursudsvingene for sådanne instrumenter og eventuelle begrænsninger på det tilgængelige marked for sådanne instrumenter. 3) Om transaktionen indebærer faktiske eller potentielle forpligtelser for kunden, som går ud over udgifterne ved at erhverve instrumenterne. 4) Eventuelle margenkrav eller lignende forpligtelser, der gælder for denne type instrumenter.

Stk. 2. Giver en værdipapirhandler en detailkunde oplysninger om et finansielt instrument, der på det pågældende tidspunkt udbydes til offentligheden, og er der offentliggjort et prospekt, skal værdipapirhandleren informere kunden om, hvor prospekterne er gjort tilgængelige for offentligheden.

Stk. 3. Forventes risiciene ved et finansielt instrument, der består af to eller flere forskellige finansielle instrumenter eller tjenesteydelser, at være større end risiciene ved nogen af enkeltdelene, skal værdipapirhandleren give en dækkende beskrivelse af instrumentets enkeltdele og den måde, hvorpå deres indbyrdes påvirkning øger risiciene.

Stk. 4. Ved finansielle instrumenter, der indeholder en garanti fra tredjemand, skal oplysningerne om garantien omfatte information om garanten og garantien, så detailkunden kan foretage en rimelig vurdering af garantien.