BEK 1212/2010 Art. 3
Kommunen sender sammen med indberetning eller erklæring efter § 2 en erklæring fra kommunens revisor om rigtigheden og fuldstændigheden af kommunens indberetning eller erklæring og om, hvorvidt kommunen har indrettet sit bogholderi i overensstemmelse med regnskabsinstruksen, jf. § 1. Revisorerklæringen sendes til Forsyningssekretariatet på en standarderklæring, der offentliggøres af Forsyningssekretariatet.
Stk. 2. Revisorerklæring efter stk. 1 skal være afgivet efter gennemførelse af en revision, der er udført i overensstemmelse med den revisionsinstruks, der offentliggøres af Forsyningssekretariatet.
Stk. 3. Hvis forsyningsvirksomheder omfattet af lovens § 2, stk. 3, revideres af en anden end kommunens revisor, skal kommunen for hver af de pågældende virksomheder indhente en erklæring fra virksomhedens revisor. Erklæringen skal sendes til Forsyningssekretariatet samtidig med indberetningen.