BEK 1091/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om hedgeforeningers opgørelse af risici
BEK 1091/2010 Art. 12
En hedgeforening eller afdeling skal overholde de risikorammer, som foreningens bestyrelse har fastsat for hedgeforeningen eller afdelingen på grundlag af vedtægternes bestemmelser om inve-steringspolitik og risikoprofil, jf. § 114 e, stk. 1, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 2. En hedgeforening eller afdeling skal i nødvendigt omfang opgøre aktuelle risici for at sikre overholdelse af de fastsatte rammer.
Stk. 3. Overskrider en hedgeforening eller afdeling en eller flere af de fastsatte rammer, skal dette straks indberettes til Finanstilsynet sammen med en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og en beskrivelse af, hvordan hedgeforeningen vil imødegå tilsvarende overskridelser i fremtiden, jf. § 114 e, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 4. En hedgeforenings eller afdelings navnenoterede medlemmer skal have meddelelse om alle overskridelser af de risikorammer, der er fastsat i vedtægterne eller af bestyrelsen, jf. § 114 e, stk. 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.
Stk. 5. En hedgeforening eller afdeling skal have betryggende interne procedurer vedrørende opgørelse, styring og kontrol af risici.