BEK 1074/2010 Art. 12
Tilmelding og deltagelse i auktionen
Budgiver skal i forbindelse med tilmeldingen stille en bankgaranti for depositum på 400.000 kr. IT- og Telestyrelsen kan under auktionen stille krav om supplerende depositum.
Stk. 2. Indkaldelse af supplerende depositum kan meddeles til enhver tid under auktionen efter IT- og Telestyrelsens skøn. På vedkommende tidspunkt vil auktionen blive suspenderet for at give budgiverne tilstrækkelig tid til at stille sikkerhed for yderligere depositum. Der kan eventuelt foretages mere end én indkaldelse af supplerende depositum under auktionsforløbet. Budgiver skal stille bankgaranti for supplerende depositum efter IT- og Telestyrelsens fremsættelse af påkrav herom.
Stk. 3. Bankgaranti for depositum skal stilles som en uigenkaldelig anfordringsgaranti over for staten.
Stk. 4. Sikkerhed for depositum og eventuelt supplerende depositum frigives til budgiver, 1) når en budgiver meddeles, at budgiverens tilmelding er afvist, 2) når en budgiver meddeles, at budgiveren ikke vil blive tildelt en tilladelse, eller 3) når en budgiver tildeles tilladelsen, og budgiveren har betalt tilladelsesprisen jf. § 26.