Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1019/2010 · Bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse af vådområder

BEK 1019/2010 Art. 12

Tilsagnsperiode og betingelser for tilsagn

In KraftAmtlicher Text

For jordbrugsbedrifter, hvor der i den senest afsluttede planperiode forud for tilsagnsperiodens begyndelse udbringes husdyrgødning efter § 27, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser, er tilsagn om tilskud betinget af følgende: 1) I hver af de tre første planperioder, der afsluttes inden for tilsagnsperioden, må antal dyreenheder pr. ha ikke overskride antal dyreenheder pr. ha i den senest afsluttede planperiode forud for tilsagnsperiodens begyndelse, medmindre tilsagnshaver kan dokumentere, at der netto er afsat en husdyrgødningsmængde uden for bedriften, der mindst svarer til den samlede overskridelse. 2) Tilsagnshaver skal kunne dokumentere, at de i nr. 1 anførte betingelser er overholdt, og dokumentationen skal opbevares af tilsagnshaver i mindst 5 år fra tilsagnsperiodens begyndelse.

Stk. 2. Antal dyreenheder pr. ha i en planperiode beregnes på grundlag af jordbrugsbedriftens samlede antal dyreenheder og samlede harmoniareal i planperioden. Antal dyreenheder og harmoniareal opgøres efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.