Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 689/2010 · Bekendtgørelse om uddannelse til lokomotivfører

BEK 689/2010 Art. 1

Uddannelsens formål og struktur

In KraftAmtlicher Text

Formålet med uddannelsen til lokomotivfører er, at eleven tilegner sig kompetencer, der sætter eleven i stand til at føre trækkraftenheder inden for jernbanedrift på betryggende vis, når uddannelsen kombineres med praktikundervisning på den virksomhed, hvor eleven er ansat, eller virksomheder, der samarbejder med denne om praktikundervisningen. Eleven skal opfylde betingelserne for at få skolebevis, der udstedes af uddannelsesinstitutionen ved afslutning af uddannelsen, herunder bestå prøve med henblik på udstedelse af licens og b-certifikat i henhold til Trafikstyrelsens bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere.

Stk. 2. Uddannelsen skal give den uddannede almene, personlige og teknisk faglige kompetencer, som gør det muligt for den uddannede selvstændigt at planlægge, tilrettelægge og udføre alle arbejdsprocesser, der normalt forekommer på området under hensyn til gældende standarder, love og regler og under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser og arbejdsmiljømæssige forhold.