Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 636/2010 · Bekendtgørelse om udlændinges adgang til Færøerne

BEK 636/2010 Art. 23

Opholdstilladelse

In KraftAmtlicher Text

Tidsbegrænset opholdstilladelse på Færøerne efter udlændingelovens § 7 gives for højst tre år ad gangen.

Stk. 2. Tidsbegrænset opholdstilladelse på Færøerne efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 og 4, gives for højst et år ad gangen og efter tre år for højst tre år ad gangen.

Stk. 3. Tidsbegrænset opholdstilladelse på Færøerne efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, gives indtil barnets fyldte 18. år, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor en eller begge af forældremyndighedens indehavere har opholdstilladelse på Færøerne. Bevis for opholdstilladelse på Færøerne, jf. § 21, stk. 2, gives for højst tre år ad gangen.

Stk. 4. Tidsbegrænset opholdstilladelse på Færøerne efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, gives for højst et år ad gangen og efter to år for højst tre år ad gangen.

Stk. 5. Tidsbegrænset opholdstilladelse på Færøerne efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3, til forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger og specialister gives for højst tre år og kan forlænges for højst fire år ad gangen. Opholdstilladelse kan højst gives for kontraktsperioden. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved meddelelse af opholdstilladelse på Færøerne efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, til medfølgende ægtefæller, samlevere og mindreårige børn til de i 1. pkt. nævnte personer samt til andre medfølgende familiemedlemmer, når særlige grunde taler derfor.

Stk. 6. Tidsbegrænset opholdstilladelse på Færøerne efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, til mindreårige udlændinge, der uledsaget er indrejst på Færøerne og registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1, gives for højst tre år ad gangen.

Stk. 7. Tidsbegrænset opholdstilladelse på Færøerne efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, til udlændinge under henvisning til, at udsendelse, jf. udlændingelovens § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder, gives for højst et år ad gangen.

Stk. 8. Tidsbegrænset opholdstilladelse på Færøerne gives uden for de i stk. 1-7 nævnte tilfælde første gang for højst et år og kan, jf. dog §§ 28 og 29, forlænges for perioder på op til tre år. I særlige tilfælde kan tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på varigt ophold på Færøerne gives første gang for op til tre år.