Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 500/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om forretningsorden for Fondsrådet

BEK 500/2010 Art. 11

In KraftAmtlicher Text

Sekretariatet udarbejder i de i § 3, nr. 1, litra a og b, og nr. 2, litra b og c, samt § 8, stk. 3, 1. pkt., nævnte sager et begrundet udkast til afgørelse, som sendes i partshøring, inden sagen forelægges for rådet. Fristen for afgivelse af udtalelse skal udgøre mindst 3 uger, medmindre sagen allerede har været forelagt rådet.

Stk. 2. Udkastet til rådets afgørelse skal indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse, herunder om der findes at være oplysninger, der skal undtages fra offentliggørelse. Såfremt det indstilles, at afgørelsen skal offentliggøres, vedlægges et udkast til afgørelsen, som den påtænkes offentliggjort. Virksomheden har mulighed for i sit høringssvar at angive, hvilke oplysninger der efter virksomhedens opfattelse eventuelt bør fjernes fra udkastet til afgørelsen, som den påtænkes offentliggjort, inden den offentliggøres.

Stk. 3. Hvis høringssvaret bringer nye oplysninger frem, der medfører ændringer i Finanstilsynets udkast til afgørelse, vil ændringerne blive indarbejdet i det endelige udkast til afgørelse, som forelægges rådet, og som sendes til parten, jf. § 84 b i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Dette gælder dog ikke, hvis høringen fører til væsentlige ændringer til ugunst for parten. I så fald sendes udkastet til afgørelse i fornyet høring.

Stk. 4. Retten til partshøring kan indskrænkes eller helt bortfalde, hvis sagen er af særlig hastende karakter. Retten til partshøring kan ligeledes indskrænkes eller bortfalde, hvis parten anmoder om en hurtig afgørelse og giver helt eller delvist afkald på partshøring.