Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 499/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd

BEK 499/2010 Art. 18

In KraftAmtlicher Text

Det Finansielle Virksomhedsråds medlemmer, suppleanter og de særligt sagkyndige er underlagt tavshedspligt i henhold til § 354 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. 1. pkt. gælder dog ikke i fuldt omfang ved behandling af sager om udstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. stk. 2.

Stk. 2. I forbindelse med rådets behandling af sager om udstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis kan de i stk. 1 nævnte personer, selv om de er underlagt særlig tavshedspligt, forud for møderne i fortrolighed drøfte sagen i en videre kreds. Efter at Det Finansielle Virksomhedsråd har afgivet sin udtalelse om sagen, kan de i stk. 1 nævnte personer offentligt udtale sig om egne holdninger. I forbindelse med de forudgående drøftelser og de efterfølgende udtalelser må der ikke gives oplysninger om en virksomheds forretningsmæssige forhold, kunders forhold eller oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige.

Stk. 3. Reglen i stk. 2 ændrer ikke ved de regler, der gælder vedrørende behandling af det udleverede materiale, jf. stk. 4-7.

Stk. 4. Et medlem kan drøfte sager omfattet af § 4 med sin suppleant og videregivet materiale i tilknytning hertil til sin suppleant. I det omfang de særligt sagkyndige har modtaget materiale, jf. § 11, stk. 3, kan et medlem drøfte dette med de særligt sagkyndige. Formanden og Finanstilsynets direktør i forening kan i særlige tilfælde træffe beslutning om, at rådets materiale alene kan drøftes af rådets medlemmer. Dette anføres på det udsendte materiale.

Stk. 5. Formanden og Finanstilsynets direktør i forening kan beslutte, at materiale omfattet af § 4, nr. 2 og 3, er offentligt tilgængeligt. Dette anføres på det udsendte materiale eller meddeles efterfølgende.

Stk. 6. En virksomhed, som afgiver oplysninger om forretnings- eller driftshemmeligheder til Finanstilsynet, kan over for rådets formand fremsætte begæring om, at oplysningerne ikke tilgår det samlede råd. Formanden afgør herefter under hensyn til forholdenes beskaffenhed, i hvilket omfang og under hvilken form oplysningerne bør gives.

Stk. 7. Formanden kan bestemme, at skriftligt materiale først omdeles på mødet og tilbageleveres ved mødets slutning.

Stk. 8. Offentliggørelse af en afgørelse indebærer ikke, at dokumenterne i sagen undtages fra Finanstilsynets tavshedspligt, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.