Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 498/2010 · Bekendtgørelse for Færøerne om sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder

BEK 498/2010 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Ved sædvanlige kundeoplysninger forstås oplysninger om en kunde vedrørende: 1) Navn. 2) Køn. 3) Adresse. 4) Stillingsbetegnelse. 5) P-tal og CPR-nr. 6) Ændring af P-tal og CPR-nr. 7) Statsborgerskab. 8) Kundens død, udvandring eller forsvinden. 9) Adresser i forbindelse med elektronisk kommunikation, herunder telefon-, telefax- og telexnummer samt e-mail-adresse. 10) V-tal og CVR-nr. 11) Virksomhedsform. 12) Koncernrelationer (moder-/datterselskab). 13) Branchekode. 14) Landekode. 15) Sprogkode. 16) Valutarisk status for valutaudlændinge. 17) Valutakoder. 18) Oplysninger om, at kunden har afgivet legitimations- og identifikationsoplysninger i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. 19) Placering i kundekategori, når placeringen ikke indeholder information om kundens indtægts- og formueforhold eller virksomhedens vurdering af kunden i øvrigt. 20) Skatteindberetningskode. 21) Konstrueret kundenummer og produktnummer, herunder lånenummer, kontonummer og policenummer. 22) Produktbeskrivelse. 23) Aftalegrundlag forudsat at dette grundlag ikke indeholder information om kundens indtægts- og formueforhold eller virksomhedens vurdering af kunden i øvrigt. 24) Oprindelig hovedstol/maksimum. 25) Aktuelle størrelse på konti og depoter, herunder restgæld på lån forudsat, at eventuelle restancer ikke kan udledes heraf. 26) Omkostninger, herunder stiftelsesprovision, lånesagsgebyr og styktillæg, forudsat at omkostningerne ikke indeholder information om kundens indtægts- og formueforhold eller virksomhedens vurdering af kunden i øvrigt. 27) Renteoplysninger forudsat at oplysningerne ikke indeholder information om kundens indtægts- og formueforhold eller virksomhedens vurdering af kunden i øvrigt. 28) Hvilken medarbejder og afdeling der har bevilget engagementet eller tegnet forsikringen. 29) Kundeekspederende medarbejder og afdeling. 30) Kundens ønske om totalrådgivning. 31) Foretrukne korrespondanceform. 32) Kontaktperson hos erhvervskunden. 33) Hvilke personer der kan forpligte erhvervskunden. 34) Tidspunkt for etablering og ophørstidspunkt af kundeforhold og det enkelte produkt, herunder handelsdato og handelstidspunkt. 35) Betalingssted og administration. 36) Opkrævningsform. 37) Oplysninger om hvilken periode en bestemt indbetaling vedrører. 38) Materiale som kunden ønsker at modtage. 39) Størrelse og forfaldstidspunkt på lån i koncernen. 40) Oplysning om rabatordninger, forudsat at oplysningerne ikke indeholder information om kundens indtægts- og formueforhold eller om virksomhedens vurdering af kunden i øvrigt.