BEK 482/2010 · Bekendtgørelse om udbetaling af støtte efter lov om byfornyelse og udvikling af byer
BEK 482/2010 Art. 7
Indfasningsstøtte til nedsættelse af lejen i en erstatningsbolig, jf. § 67 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, ydes med virkning fra datoen for lejeaftalens ikrafttræden.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udbetaler indfasningsstøtte, jf. stk. 1, til lejeren.
Stk. 3. Udbetaling af indfasningsstøtte sker månedsvis bagud.
Stk. 4. Udbetaling af indfasningsstøtte, jf. stk. 1, sker med frigørende virkning til en af lejeren anvist konto i et pengeinstitut.
Stk. 5. Lejere, der modtager indfasningsstøtte, jf. stk. 1, skal straks give oplysning til kommunalbestyrelsen ved fraflytning af boligen.