BEK 321/2010 · Bekendtgørelse om tilbageholdte og domfældte i politiets detentioner
BEK 321/2010 Art. 57
Brevveksling, telefonsamtaler m.v.
Breve til de myndigheder m.v., der er nævnt i § 55, stk. 3 og 4, afleveres til personalet i åben stand og lukkes i den tilbageholdtes påsyn efter kontrol af konvoluttens indhold.
Stk. 2. Breve fra de i stk. 1 nævnte myndigheder må ikke åbnes, hvis det må anses for sikkert, at brevet hidrører fra den angivne afsender. Eventuel åbning skal ske i den tilbageholdtes påsyn.
Stk. 3. I tilfælde, hvor den tilbageholdtes øvrige brevveksling gennemses af politiet, skal breve til medlemmer af Folketinget og medlemmer af Inatsisartut fremsendes med følgeskrivelse. Hertil benyttes formular, der rekvireres fra direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland.