Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 319/2010 · Bekendtgørelse om afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber

BEK 319/2010 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Bekendtgørelsen gælder for afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Som et mellemværende forstås i denne bekendtgørelse alle tilgodehavender, som en kommune har på et vandselskab, eller som et vandselskab har på en kommune, og som ikke skyldes forsyningsleverancer.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for tilgodehavender, der opstår som følge af en garanti, der er stillet af en kommune for et vandselskabs lån efter § 16 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder ikke for vandselskaber, som er omfattet af § 32 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Stk. 4. Bekendtgørelsen gælder ikke forhold vedrørende kommunale tjenestemænd, som er omfattet af § 34 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.