BEK 277/2010 · Bekendtgørelse om kompensation for CO2-afgift af brændsler til elproduktion
BEK 277/2010 Art. 5
Oplysningspligt m.v., tilbageholdelse af kompensation
Elproducenten skal underrette Energinet.dk om alle forhold af betydning for ydelse af kompensation og tilsyn med, at betingelserne for modtagelse af kompensation er opfyldt. Underretning skal ske på det tidspunkt, hvor elproducenten er blevet bekendt med, at pågældende forhold vil indtræffe.
Stk. 2. Energinet.dk kan, hvis det vurderes nødvendigt, anmode elproducenten om nærmere angivet dokumentation for, at betingelserne for modtagelse af kompensation er opfyldt, herunder om fremsendelse af regnskaber eller fakturaer med påtegning af en godkendt revisor.
Stk. 3. Elproducenten skal ved ansøgning som nævnt i § 1, stk. 4, anvende standardskema udarbejdet af Energinet.dk og medsende dokumentation som nævnt i skemaet. Skema med vejledning offentliggøres på hjemmesiden www.energinet.dk.