BEK 133/2010 · Bekendtgørelse om asbest i Grønland
BEK 133/2010 Art. 16
Personlige værnemidler, arbejdstidsbegrænsning, afskærmning af arbejdssteder og advarselsskiltning m.v.
Hvor der er risiko for påvirkning fra asbeststøv, jf. § 11 skal de beskæftigede anvende personlige værnemidler i form af støvafvisende arbejdstøj og hovedbeklædning, og om nødvendigt anvende åndedrætsværn, hvis luftforureningen ikke er fjernet i henhold til § 7, stk. 1, efter reglerne herfor i §§ 17, 18 og 19.
Stk. 2. Alle beskæftigede skal have udleveret et egnet filtrerende åndedrætsværn med minimum P2 filter (støvmaske), uanset om luftforureningen er søgt fjernet efter § 7, stk. 1.