BEK 133/2010 · Bekendtgørelse om asbest i Grønland
BEK 133/2010 Art. 11
Almindelige bestemmelser
I arbejdspladsvurderingen efter bekendtgørelsen om arbejdspladsvurdering i Grønland skal tillige indgå følgende vurderingselementer: 1) asbestens farlige egenskaber, 2) eksponeringsgrad, -type og varighed, 3) omstændigheder ved arbejdet med asbest, herunder mængden, 4) virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes, 5) hvor det er muligt, de konklusioner, der kan drages af foretagne arbejdsmedicinske undersøgelser, 6) grænseværdien for asbest og 7) hvor det er muligt, leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.
Stk. 2. For hvert arbejdsområde, hvor der er risiko for at blive udsat for støv fra asbest eller asbestholdigt materiale, skal der i arbejdspladsvurderingen indgå stillingtagen til, hvordan og i hvilket omfang de ansatte kan blive udsat for dette støv. Denne vurdering skal revideres, når der opstår tvivl, om den er korrekt, og når der sker en materiel ændring af arbejdsforholdene.