BEK 96/2010 · Bekendtgørelse om tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer
BEK 96/2010 Art. 29
Underretningspligt
Tilsagnshaver skal i hele tilsagnsperioden på forlangende afgive erklæring til FødevareErhverv om, hvorvidt betingelserne for tilsagn om tilskud fortsat opfyldes.
Stk. 2. Tilsagnshaver er i hele tilsagnsperioden forpligtet til uden ugrundet ophold, jf. dog § 22, stk. 2, skriftligt at give FødevareErhverv meddelelse om forhold, der kan medføre bortfald af tilsagn om tilskud eller tilbagebetaling af tilskud.