BEK 96/2010 · Bekendtgørelse om tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer
BEK 96/2010 Art. 15
Tilsagnsperiode og betingelser for tilsagn
Tilsagnsarealerne skal være udlagt med tæt, lavt plantedække, jf. dog stk. 4-6, i hele tilsagnsperioden, dog for de af stk. 3 omfattede arealer regnet fra etableringstidspunktet.
Stk. 2. Hvis tilsagnsarealerne i vækstsæsonen forud for tilsagnsperioden har været udlagt som græsarealer eller som naturarealer med plantedække, der er eller ved slåning forud for tilsagnsperioden kan blive tæt og lavt, skal det eksisterende plantedække være opretholdt ved tilsagnsperiodens begyndelse.
Stk. 3. Tilsagnsarealer, der ikke er omfattet af stk. 2, skal være udlagt med græs, der er udsået med højst 25 pct. kvælstoffikserende planter. Græsarealerne skal være etableret senest en måned efter tilsagnsperiodens begyndelse. FødevareErhverv kan i særlige tilfælde dispensere fra den anførte frist for etablering.
Stk. 4. Småbiotoper, der var på tilsagnsarealerne i vækstsæsonen forud for tilsagnsperiodens begyndelse, og som udgøres af beplantning eller andet plantedække end omhandlet i stk. 2, kan uanset stk. 3 opretholdes.
Stk. 5. Det i stk. 2-3 anførte plantedække og beplantning og plantedække, der i medfør af stk. 4 opretholdes, skal fastholdes i hele tilsagnsperioden, dog for de af stk. 3 omfattede arealer regnet fra etableringstidspunktet.
Stk. 6. Uanset stk. 5 gælder følgende: 1) I det i stk. 2-4 anførte plantedække og beplantning kan indgå andre plantearter end de, som indgik ved tilsagnsperiodens begyndelse eller ved plantedækkets etablering, når der er tale om plantearter, der naturligt har indfundet sig på tilsagnsarealerne samtidig med, at de øvrige betingelser for tilsagnet er opfyldt. 2) FødevareErhverv kan dispensere således, at det i stk. 2-4 anførte plantedække og beplantning kan ændres, når ændringen efter FødevareErhvervs vurdering er en fordel for miljøet, naturen og landskabet. 3) Områder uden tilstrækkeligt plantedække, der er opstået som følge af trampestier med lovlig adgang for offentligheden, eller som skyldes afvandingsforholdene, er tilladt. 4) FødevareErhverv kan i særlige tilfælde tillade, at plantedækket midlertidigt ikke opretholdes.