Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 95/2010 · Bekendtgørelse om miljøbetinget tilskud

BEK 95/2010 Art. 33

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud

In KraftAmtlicher Text

FødevareErhverv kan efter ansøgning tillade, at et tilsagn om tilskud bortfalder uden krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte tilskud, hvis 1) tilsagnshaver ophører endeligt med jordbrugsvirksomhed, og der er afviklet mindst 3 år af tilsagnsperioden for det pågældende areal, 2) tilsagnshaver overdrager jordbrugsbedriften, eller tilsagnshaver overdrager alle jordbrugsbedriftens tilsagnsarealer, og jordbrugsbedriften i øvrigt nedbringes til 2 ha eller derunder, og 3) det sandsynliggøres, at erhververs indtræden i tilsagnet ikke er muligt.

Stk. 2. Hvis der gives tilladelse efter stk. 1, og tilsagnshaver senere igen personligt eller via et selskab eller en anden juridisk enhed påbegynder jordbrugsvirksomhed, kan FødevareErhverv kræve tilbagebetaling af et beløb svarende til det tilbagebetalingskrav, der skulle være rejst, hvis der ikke var opnået tilladelse efter stk. 1. Kravet tillægges renter, jf. § 37.

Stk. 3. Selskaber og andre juridiske enheder, der har tilsagn om tilskud, kan ikke få tilladelse efter stk. 1.

Stk. 4. FødevareErhverv kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 3. FødevareErhverv kan betinge en dispensation fra bestemmelsen i stk. 3 af, at samtlige deltagere i den juridiske enhed forpligter sig til at ophøre endeligt med jordbrugsvirksomhed.