BEK 95/2010 · Bekendtgørelse om miljøbetinget tilskud
BEK 95/2010 Art. 20
Ændring af tilsagn og indtræden i tilsagn
FødevareErhverv kan efter ansøgning tillade, at et tilsagn om tilskud omdannes til en anden type tilsagn under landdistriktsprogrammet, hvis 1) omdannelsen indebærer betydelige fordele for miljøet, og 2) den eksisterende forpligtelse skærpes væsentligt.
Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal være modtaget i FødevareErhverv i den ansøgningsperiode, der er anført i § 12, stk. 1.
Stk. 3. Ved omdannelse til tilsagn om tilskud til skovrejsning udgår arealerne af tilsagn om miljøbetinget tilskud med virkning fra begyndelsen af det tilsagnsår, inden for hvilket fredskovspligten pålægges.
Stk. 4. FødevareErhverv kan i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 2 anførte ansøgningsperiode.