BEK 95/2010 · Bekendtgørelse om miljøbetinget tilskud
BEK 95/2010 Art. 17
Tilsagnsperiode og betingelser for tilsagn
Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af, 1) at der for arealet ikke ved tilsagnsperiodens begyndelse og med virkning inden for tilsagnsperioden foreligger forpligtelse til at undlade brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler eller forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil, som følge af tilsagn om tilskud i medfør af anden lovgivning end FødevareErhvervs bekendtgørelser om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug, aftale, der indebærer betaling for den nævnte regulering, servitut eller pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgivning, 2) at der for arealet ikke med virkning ved tilsagnsperiodens begyndelse foreligger tilsagn om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder i medfør af bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder eller tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bortset fra tilsagn om tilskud til etablering af efterafgrøder, 3) at der for arealet ikke med virkning ved tilsagnsperiodens begyndelse foreligger tilsagn om tilskud til braklagte randzoner, til pleje af græs- og naturarealer, til fastholdelse af vådområder, til pleje af vådområder eller til opretholdelse af ændret afvanding i medfør af landdistriktsloven, og 4) at der for arealet ikke med virkning for et kalenderår, hvor et tilsagnsår begynder eller udløber, ydes særlig støtte, som omhandlet i artikel 68 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, til ekstensivt landbrug eller til pleje af permanente græsarealer.