Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 94/2010 · Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug

BEK 94/2010 Art. 17

Tilsagnsperiode og betingelser for tilsagn

In KraftAmtlicher Text

Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af, 1) at arealet er under omlægning til økologisk jordbrugsproduktion ved tilsagnsperiodens begyndelse, 2) at der for arealet ikke ved tilsagnsperiodens begyndelse og med virkning inden for tilsagnsperioden foreligger forpligtelse til at opfylde betingelserne for økologisk jordbrugsproduktion eller forpligtelser, der i hovedsagen svarer hertil, som følge af tilsagn om tilskud i medfør af anden lovgivning, aftale, der indebærer betaling for den nævnte regulering, servitut eller pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgivning, 3) at der for arealet ikke med virkning ved tilsagnsperiodens begyndelse foreligger tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger med forpligtelse til udtagning af produktion i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller tilsagn om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder med forpligtelse til udtagning af produktion i medfør af bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, og 4) at der for arealet ikke med virkning ved tilsagnsperiodens begyndelse foreligger tilsagn om tilskud til braklagte randzoner, til fastholdelse af vådområder med forpligtelse til udtagning af produktion eller til pleje af vådområder med forpligtelse til udtagning af produktion i medfør af landdistriktsloven.