Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 93/2010 · Bekendtgørelse om tilskud til opretholdelse af ændret afvanding

BEK 93/2010 Art. 28

Udbetaling af tilskud

In KraftAmtlicher Text

Det er en betingelse for udbetaling af tilskud for et tilsagnsår, at kontrolmyndigheden har den fornødne adgang til arealer i forbindelse med kontrol på stedet, og at der for det pågældende tilsagnsår er indgivet anmodning om udbetaling af tilskud, hvor tilsagnshaver 1) har erklæret, at alle betingelser for tilsagnet opfyldes, og 2) har indberettet de oplysninger, der forlanges til brug for beregning og udbetaling af tilskuddet, herunder indtegning af tilsagnsarealerne på det markkort, der det pågældende år anvendes til ansøgning om enkeltbetaling.

Stk. 2. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indgives på et særligt skema, Fællesskemaet, der fås via FødevareErhvervs hjemmeside eller ved henvendelse til FødevareErhverv. Anmodningen kan udfyldes og indsendes via FødevareErhvervs hjemmeside. Anmodningen, herunder markkort, skal være modtaget i FødevareErhverv i tilsagnsåret senest den dag, hvor fristen for ansøgning om enkeltbetaling udløber. For tilsagn om tilskud for en tilsagnsperiode, der begynder den 1. september 2009, skal anmodning om udbetaling af tilskud for 1. tilsagnsår, herunder markkort, dog først være modtaget i FødevareErhverv senest 4 uger efter ansøgers modtagelse af tilsagnet. Forsinket indgivelse medfører nedsættelse eller bortfald af tilskuddet for det pågældende tilsagnsår i overensstemmelse med fællesskabets bestemmelser herom.

Stk. 3. Anmodning om udbetaling af tilskud for et tilsagnsareal skal indgives af den, der ved udløbet af den i stk. 2 anførte frist driver arealet som ejer eller forpagter, og som er registreret i FødevareErhverv som tilsagnshaver eller i tilfælde af producentskifte vil indtræde i tilsagnet, jf. § 23. Tilskud for arealet udbetales til den, der har indgivet anmodningen om udbetaling af tilskud.